Mistanke hvad gør jeg

Mistanke – hvad gør jeg?

Demens opleves forskelligt fra menneske til menneske. I begyndelse af sygdommen oplever de fleste, at tingene ikke er, som de plejer at være. Det kan opleves, som om verden har forandret sig, og som om folk opfører sig mærkeligt eller anderledes. Nogle oplever, at de ikke selv har styr på dag og dato længere, mens andre er mere bevidste om, at de glemmer.

Mange mennesker med demenssygdom kan blive utrygge, fordi de ikke længere oplever, at de kan stole på sig selv eller andre. De kan blive væk i omgivelserne, men også i deres egne tanker.

 

Hvis man har problemer på nogle af områderne nævnt under de 10 advarselstegn – mistanke om demens – så er det klogt at kontakte egen læge, som tager nogle blodprøver for at udelukke andre sygdomme. Lægen foretager også en MMSE-test - en simpel test, som med enkle spørgsmål og opgaver afdækker problemområder. Lægen henviser til en scanning på sygehuset, hvorefter man kommer på hukommelsesklinikken for yderligere tests samt diagnose.

Sidst opdateret: 17.04.2018